Home » Livet som senior » Det kræver tryghed at blive længst muligt i eget hjem
Bolig

Det kræver tryghed at blive længst muligt i eget hjem

avatar

Per Tostenæs

Seniorkonsulent ved Samfundsanalyse hos Ældre Sagen

At bo længst muligt i eget hjem og blive i vante rammer handler først og fremmest om tryghed og om at bevare sin livskvalitet og selvstændighed.

”Ens hjem er de trygge rammer og det sted, man kender bedst. De omgivelser, man er vant til at leve i, er trygt, og derfor ønsker man at blive der. Følelsen og oplevelsen af tryghed i genkendelige omgivelser er en vigtig del af os,” siger Per Tostenæs, der er Seniorkonsulent ved Samfundsanalyse hos Ældre Sagen.

Ønsket om at blive i egen bolig kan også handle om det netværk, man har i området, hvor man bor.

”Udgangspunktet er som regel, at det er de fysiske rammer i de vante omgivelser, men det kan også være den sociale kontakt, der kan være bærende element for, at man ønsker at bo hjemme så længe som muligt,” siger Per Tostenæs.

Skaber tryghed

Afgørende for trygheden ved at blive i eget hjem kan være den hjælp, man kan få i dagligdagen. Det kan være i form af hjemmehjælp til personlig pleje, praktisk hjælp og madservice eller rehabilitering til at forblive selvhjulpen længst mulig samt hjælp fra pårørende, familie, venner og evt. frivillige.

”Ved fysisk svækkelse kan det handle om at se på mulighederne for at rehabilitere sig, i forhold til at fastholde at kunne passe sit eget hjem, men også hvilke hjælpemidler der er til stede for at kunne blive i eget hjem,” siger Per Tostenæs.

Mht. hjælpemidler er der dels dem, som man selv skal kunne bruge i dagligdagen, og dels hjælpemidler rettet mod, at personale ude fra skal kunne udføre deres arbejde.

”Helt lavteknologisk findes der hjælpemidler som f.eks. børsteforlængere, strømpepåtagere osv. Og så er der f.eks. senge, der ikke bare kan hæves op og ned, men også kan løfte en op i siddeposition, dreje rundt og hjælpe en ud af sengen,” siger Per Tostenæs.

Sundhedskontrol og monitorering

Ud over automatiserede senge kan en investering i f.eks. en trappelift, loftlift eller el-scooter være hjælpeforanstaltninger, der gør det muligt at blive længere i egen bolig.

”Mht. velfærdsteknologi og robotternes indtog er der sikkert en del på vej, som vi ikke helt har set endnu. Med monitorering sker der rigtig meget lige nu – dvs. at kunne måle sit eget blodtryk, lungefunktion, og på sigt blodsukker osv. med direkte opkobling til den kommunale sygepleje og hospital. Og til hjemmetræningsøvelser er der udviklet en metode, hvor man får sat dioder fast på forskellige legemsdele og kan træne efter et program, hvor dioderne registrerer den type træning, man laver og en fysioterapeut kan følge med i, om man træner på den rigtige måde,” forklarer Per Tostenæs.

Hjælpemidler er gode og vigtige for at kunne blive i eget hjem, men må altid sættes i forhold til den enkeltes oplevelse og tryghed, der ændrer sig ved evt. svækkelse.

”Det må altid komme an på, hvad ens nedsatte funktionsevne, livskvalitet eller psykiske evner indebærer for en. Hvis man f.eks. får en demenslidelse, så kan nok så mange hjælpemidler ikke nødvendigvis ændre på en generel utryghed, både for den enkelte og for familie og pårørende, og så kan det blive et problem at blive i eget hjem,” siger Per Tostenæs.

Frivillige besøgs- og hospitalsvenner

Til at understøtte det sociale omkring at kunne blive i eget hjem, har Ældre Sagen næsten 20.000 frivillige, der blandt andet besøger folk, der ellers ikke har social kontakt eller netværk.

”De frivilliges arbejde gør, at man kan føle tryghed, og at det er rart at være i eget hjem, og så man ikke bliver fuldstændig socialt isoleret,” siger Per Tostenæs.

Blandt de frivillige er der eksempelvis også hospitalsvenner, der tager med som pårørende ved hospitalsbesøg, hvis man har brug for ’ekstra ører’, og så man ikke skal tage alene af sted.

Next article