Home » Livet som senior » Fællesskabet for seniorerne holder dem til ilden
Frivillighed

Fællesskabet for seniorerne holder dem til ilden

smed står og skærer i metal
smed står og skærer i metal

Frivilligt arbejde kommer dobbelt tilbage i form af bedre mental sundhed. Det kan en flok smede tale med om. De holder fast i fællesskabet og faget som frivillige i den gamle smedje i Sakskøbing. 

Af Brian Pabst, Faglige Seniorer 

Frivilligt arbejde er ikke kun godt for andre. Det er også en fordel for den frivillige selv.

For udover at gøre en forskel og indsats til gavn for andre i for eksempel idrætsklubben, i ældreforeningen eller som besøgsven, har personer engageret i frivilligt arbejde dobbelt så store chancer for at have det så mentalt godt som muligt.

Det viser et splinternyt og helt unikt studie, som Statens Institut for Folkesundhed har foretaget blandt mere end 14.000 personer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I studiet har forskerne målt deltagernes mentale tilstand ved at spørge ind til følelsesliv, lykkefølelse, og hvordan de fungerer mentalt i hverdagen.

Resultatet er, at de af deltagerne, der mindst én gang om ugen er engageret i frivilligt arbejde, har dobbelt så stor sandsynlighed for at have såkaldt blomstrende mental sundhed i forhold til dem, der ikke er frivillige, viser det overraskende studie.

”Derudover får man som frivillig ofte mulighed for at få nye sociale relationer og indgå i fællesskaber. Og vi ved, at vores sociale netværk har afgørende betydning for, hvordan vi trives. Og så betyder frivilligt arbejde ofte, at man lærer nye ting og tilegner sig nye kompetencer – og det kan styrke ens selvværd og opfattelse af, hvad man kan bidrage med,” forklarer Vibeke Koushede, der er projektchef på ABC for mental sundhed og seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

Smedene som senior-frivillige

Næsten 40 procent af alle danskere deltager i frivilligt arbejde. Men det er de ældre frivillige over 66, som bruger flest timer på frivilligt arbejde – godt 22 timer om måneden.

Blandt dem er en flok smede fra Dansk Metal på Lolland. For dem er det ikke slut med fagforeningen, selv om der er stemplet ud for sidste gang, og efterlønnen eller folkepensionen har erstattet lønsedlen.

For fagforeningen har fortsat masser at byde ind med, når seniorlivet begynder. Og det er ikke kun den årlige generalforsamling med øl, brændevin og gule ærter, der trækker.

En af de mange tusinde aktiviteter, der finder sted, er for eksempel driften af Den gamle Smedje i Sakskøbing på Lolland. At vise det gamle fag frem for skoleelever, turister og andre interesserede er et af formålene med smedjen i Sakskøbing.

”Hvis jeg ikke havde min gang i smedjen, ville jeg sidde derhjemme og kukkelure. Her møder jeg andre kolleger, vi hygger os, arbejder og driller hinanden som var vi på job. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden,” fortæller Kaj Pedersen. Han stoppede fra Nakskov Sukkerfabrik og gik på efterløn i 2006. Året efter meldte han sig på holdet i smedjen i Sakskøbing.

I dag er han i fuld vigør som 77-årig og har sin gang som frivillig i smedjen, hvor han og 20 andre kolleger – alle på nær en tidligere elektriker – er tidligere smede, maskinarbejdere eller har arbejdet med andre metalfag.

I smedjen oplever de gamle smede det faglige fællesskab, de sagde farvel til, da de var aktive på arbejdsmarkedet for mange år siden.

I 2008 var det så Erland Poulsen, der stillede sig op ved essen. Erland Poulsen var gået på efterløn i 2007 efter 35 år som maskinarbejder på Nakskov Sukkerfabrik

”Det var min kone, der pressede på. Hun sagde lige ud: ”Kan du så komme i gang med at bestille noget, din gamle idiot”. Ja, så var der jo ikke andet for end at få fingeren ud af gaskammeret,” griner han.

”Der er jo et kammeratskab og en stemning i smedjen, som jeg ellers ikke ved, hvor jeg skulle gå hen for at opleve. Og så bliver der jo også arbejdet – i hvert fald nogle gør,” lyder det drilsk fra Erland Poulsen, der er 77 år.

Mænd skal have skub 

Knud Erik Rasmussen, der indtil 2004 også var formand for den lokale Metal-afdeling, genkender billedet af, at mændene ofte lige skal have et skub, når de går på efterløn eller folkepension.

”De har lidt sværere end kvinderne med at komme ud og blive en del af nogle sociale fællesskaber. Jeg har oplevet en kollega, der var gået på efterløn, hvor jeg bogstaveligt måtte skære rebet over. Det kræver forberedelse at forlade arbejdsmarkedet og kollegaskabet på et job. Mange oplever ensomhed, at de er overflødige og ikke har noget indhold mere i tilværelsen,” fortæller Knud Erik Rasmussen, der er formand for Metals lokale seniorklub og en af drivkræfterne bag smedjen, der blev oprettet i 1992.

Op mod 10 procent blandt seniorerne over 75 år siger i den seneste undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at de ”ofte er uønsket alene”. Kun helt unge danskere føler sig mere ensomme.

”Det sociale er jo en stor del af det, at være ”aktiv senior”. At få en god snak er vigtig og nogle gange kommer der jo mere alvorlige emner op som sygdom, eller at man har mistet sin partner. Vi skal tage hånd om hinanden,” siger Knud Erik Rasmussen, der er 76 år.


Next article