Margrethe Kähler
Chefkonsulent i Ældre Sagen
Tanken om at blive gammel er ikke så skræmmende i dag. Vi taler om en stærk, ny generation af ældre, som kan selv og vil selv, hvis de rigtige rammer og muligheder er til stede.
Dan Turell, onkel Danny, skrev, at han elskede hverdagen. Selvom han dyrkede alle mulige ekstreme nydelser og sort neglelak på tæerne og masser af smøger, vidste han godt, at nøglen til det gode liv ligger i hverdagen med andre mennesker. Når vi har det dårligt med andre mennesker, suser stresshormonerne rundt i vores krop og skader vores immunforsvar. Modsat, når vi har det godt med andre – så styrkes vores immunforsvar.
Når det svinger med andre mennesker, både dem vi holder af og elsker, men også med kollegerne på jobbet eller de frivillige ude i civilsamfundet, så er vi midt i det gode liv. Så glemmer vi os selv, fordi vi er opslugt af samværet. Det kan også være den skæve hverdagsintensitet, hvor der spontant opstår noget med andre mennesker på vejen hjem på cyklen, i bussen eller midt på fortovet, hvor der lige pludselig opstår et glimt af noget forbundethed.
Er der kun muligheder for de yngre ældre?
Når vi er i en slags flow, og energien og livsglæden er der. I nuet, hvor det føles, som om der er en særlig dynamo i kroppen. Når vi helt bevidst styrer efter de ting, vi kan lide: cykler, svømmer, vandrer i naturen, spiser eller oplever sammen med gode venner. Passer børnebørn eller udfolder os i kunst, musik og dans eller elskov. Rejser ud i verden eller nøjes med en ”reolrejse”, fordi vi elsker bøger. Raser, lider og frydes med vores helte og heltinder eller skrotter dem som uduelige slapsvanse.
Er det så kun, når vi er yngre ældre, at alle disse muligheder er der for os? Bliver vi håbløst koblet af og forvist til resignation, rollator, fjernsyn og nul sex, når vi forsvinder ud af arbejdsmarkedet og ind i en ny verden uden vækkeur, konkurrence og magtkampe? Hvor vi får svært ved at se og høre, gå og løbe og komme os hurtigt efter sygdom – i hvert fald når vi har rundet de 80 år?
En ny generation af seniorer
Nej, tanken om at blive gammel er ikke så skræmmende i dag. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi taler om en stærk, ny generation af ældre, som har været en del af ungdomsoprøret. Som kan selv og vil selv, hvis de rigtige rammer og muligheder er til stede. Som langsomt er ved at flytte samfundets holdninger til alderdommen, så man ikke ser på alderdommen som en deroute, men som en frihed til at folde sig ud og være, som man er. Med rynker og deller og masser af livsvisdom. Hvor det gælder om at gå løs på livet, fordi det er så sindssygt kort. Byder John Lennon trods, når han skriver, at: ”Livet, det er det, der sker med os, mens vi lægger andre planer.”
Den bedste plan er at have et socialt liv, fordi det er dér, lykken bor. Nærhed til familie og venner, gode naboskaber. Ikke 100 venner på facebook. Det vigtigste er de nære relationer, hvor man oplever ting sammen, og oplever at blive forstået, hvor man deler tanker og følelser, og giver og modtager støtte. Én fortrolig eller fem kan også gøre det. Brigitte Bardot sagde engang, da hun var midt i sin karriere som skuespiller: ”Jeg tæller mine venner på én hånd”.