Home » Livet som senior » Kys livet – også når det gør ondt
Seniorlivet

Kys livet – også når det gør ondt

avatar

Margrethe Kähler

Chefkonsulent i Ældre Sagen

Sig nej til at tænke positivt, før du er parat og tiden er inde til at gå løs på livet igen. Der skal være plads til den nødvendige melankoli, sorg og realisme.

Helt ærligt, så kan det godt give et gys i én, når man tager bestik af de realiteter, vi løber ind i, når vi bliver ældre og gamle. Ikke på én gang, men lidt efter lidt. Børnene flytter hjemmefra, jobbet holder op og én af os bliver alene, fordi vores partner dør. Nogle bliver skilt, selvom de er over 60. De har nået muren i deres forhold: for meget kulde og distance; ikke at blive set på som den, de synes, de er. Nye ældre er vokset op med Beatles, Vietnamkrig, rock´n´roll, kvinder ud på arbejdsmarkedet og mangel på autoritetstro. Det har givet kant til deres personlighed. Mange blev skilt, fordi mændene ikke lige ku´ se det for sig, at nu skulle de også tage fat derhjemme. Eller vi kvinder ikke ville gi´ slip på vores gamle revir. Når vores forældre bliver gamle og vi har job og børnebørn, kommer vi på prøve igen. Så skal vi til at øve os i at sige til og fra uden at blive kolde.

Venskab og intimitet

Kærlighed har mange former, men ligegyldigt hvordan vi indretter os med hinanden, gælder det om at holde fast i fortroligheden og varmen. Gå ind for hinanden. Have fripas til lystigt at brokke os over de niddinge, som har generet os. Huske at intimitet og sanselighed ikke er en frakke, vi tager af bare fordi, vi bliver ældre. Kun få siger nej til knus og kram; de styrker immunforsvaret og sætter guldkant på hverdagen. Skidt med deller og tyk mave, så længe gnisten og viljen er der. Venskaber og parforhold er stærk medicin og kan lyse mere op end sommersolen. Vores krop og sjæl er et tvillingepar, siger Benny Andersen. Vi har brug for andre og andre har brug for os. Singlelivet er ingen hindring for dette.

Vi er ikke ufejlbarlige

Det gælder om at gøre plads i vores hverdag til mennesker og ting, som gør os glade, og rydde op i relationer, som suger energi ud af os. Bruge vores menneskelige musikalitet og være rummelige, når dét føles rigtigt – og turde tage konflikter, når de er nødvendige for vores selvrespekt. Vide, at vi ikke er ufejlbarlige. At det hører med til livet at føle sig utilstrækkelig indimellem, tvivle, bekymre sig, være i krise eller miste én, vi elsker. Kæmpe for at acceptere tingene, som de er. Der er masser af tab, sorg og ensomhed, når vi bliver ældre og gamle. De hører med til eksistensen. Det gælder om ikke at styre uden om knasterne i vores liv; at se trolden i øjnene. Sige nej til at tænke positivt, før tiden er inde. Når pessimisme og negativitet rammer vores tankebaner, skal de have plads. Som regel er der en årsag; en realistisk grund. Det farlige er, hvis vi bliver hængende i pessimismen. Der er i tiden en tyrkertro på, at vi blot ved at tænke positivt kan gøre kål på vores naturlige følelser. Det er simpelthen for snævert. Det menneskelige følelsesliv er rigere end som så. Karen Blixen har engang sagt, at lidelse er og bliver erkendelsens klareste billede. Lykke er noget, vi kan være heldige at opleve, som regel i glimt.

Next article