Home » Livet som senior » Livet koster livet
Seniorliv

Livet koster livet

avatar

Margrethe Kähler

Chefkonsulent i Ældre Sagen

Tiden løber derudad, ubønhørligt og nådesløst – som et tog på vej ud over sletten. Tit før vi er helt parat. Men glimt af det, der har været, forbliver i sindet og forbinder sig med det nu, vi lever i.

De bedste og de værste øjeblikke ligger gemt i vores krop og erindring. Nogle er med til at give os krudt og kraft til at leve lige netop nu. Andre sætter sig spor i sindet, som vi må knokle med og reflektere over i årevis, før vi kommer til rette med dem. Når vi er 40-, 50- eller 60årige kan det være svært at gøre sit indre regnskab op, mens døden stadig ligger langt ude i en fjern horisont. Men når porten ind til den uafvendeligt sidste del af livet åbner sig i al sin magt og vælde lige for næsen af én, kan man sætte sig ned og tude og rase mod sin menneskeskæbne. Håbe, at fugl Føniks kommer susende og redder en over i udødeligheden med en dråbe af sit blod: total cellefornyelse, et nyt hjerte, en ung krop, en hjerne der passer som fod i hose til tidens krav. Den udgang på livet, er vi ikke mange, der tror på. Hellere: ”Du har kun én chance, grib den. Det er nu, du skal se livet i et større perspektiv, du gamle”.

Seniorer har ikke længere så travlt

Når tæppefaldet nærmer sig inden for en overskuelig periode, så går mange fra at have haft meget fokus på materielle ting, præstationer og karriere til at blive klar over, at det, der i virkeligheden giver værdi og lykke, ikke har noget som helst med præstationer at gøre. Det handler mere om at opbygge ordentlige relationer til andre mennesker. Det er en kæmpechance for at træde i karakter og overtage styringen i sit liv. Stå ved sig selv på godt og ondt uden skam. Acceptere de egenskaber, som vi har dækket over i ønsket om at please og tilpasse os.  Ikke for hensynsløst at trampe på andre mennesker. Tværtimod, for at finde det sted i os, som er mest levende og ægte. Dér, hvor vi har overskud til at rumme andre mennesker, fordi vi ikke længere har hulens travlt med at lægge mærke til, om andre synes, vi er enormt kloge, smarte, smukke eller gode.

Seniorliv uden angst

Hvor vi i stedet kan vise os, som vi er, uden maske på: sure, glade, triste, sjove, kærlige, livskloge. Med rynker og dobbelthager og hele molevitten og uden angst for at kvaje os, fordi det er totalt befriende både for os selv og andre, når det hele ikke er så perfekt. Vi ved godt, at vi lever i et samfund med masser af fokus på effektivitet, produktivitet og succes. Derfor er der mange, der gemmer på angst bag masken. Når vi bliver gamle, får vi chancen på ny – ligesom dengang vi var børn – til at være os selv på den gode måde. Hvis vi kan opnå at blive elsket, som vi er, uden forsøg på at spille komedie, er vi super heldige. Så er vi sådan set nået i mål med vores liv.

Next article