Home » Sundhed » 3 årsager til magnesiummangel – et overset men livsvigtigt mineral
Sundhed

3 årsager til magnesiummangel – et overset men livsvigtigt mineral

Skrevet for Mediaplanet af Anette Harbech Olesen, forfatter og aktuel med bøgerne MAD – kunsten at spise godt og leve sundt samt Kolesterolkogebogen. Anette blogger om mad og sundhed på www.madforlivet.com

Mangel på magnesium er særdeles udbredt blandt særligt den ældre del af befolkningen i Danmark i dag. Magnesium er et overset mineral, der indgår i et stort antal væsentlige kropslige processer. Magnesium er blandt andet vigtigere for knoglesundheden end calcium og har blandt andet også betydning for hukommelsen, blodtrykket, musklerne, hjertesundheden, nattesøvnen, energiniveauerne, fordøjelsen, nervesystemet og meget mere. Vi mennesker er yderst sårbare overfor magnesiummangel, og vi har begrænsede magnesiumreserver i kroppen. Vi kan således forholdsvis hurtigt miste størstedelen af vores magnesiumbeholdning. Det kan have særligt store sundhedsmæssige konsekvenser.

Derfor har vi magnesiummangel

Der er for mig at se primært 3 årsager til at manglen på magnesium er så udbredt.

  1. Den ene skyldes den mad, vi spiser. To tredjedele af en gennemsnitsdanskers energiindtag stammer i dag fra hvede, rug, kartofler, kød og mælkeprodukter. Det giver en alarmerende mangel på næringsrige råvarer, magnesiumrige grønsager og essentielle fedtstoffer. De fødevarer, vi spiser flest af i dag, er som regel også forarbejdede og raffinerede. Ved disse processer forsvinder mange mikronæringsstoffer. En sådan livsstil kan føre lige lukt til mangel på vitale næringsstoffer, herunder magnesium. Vi indtager derimod meget calcium, og ubalance imellem disse to mineraler kan forårsage blandt andet hukommelsesbesvær, muskelkramper, diffushed og højt blodtryk.
  2. Den anden årsag til magnesiummangel er vort høje indtag af kaffe og alkohol. Disse stimulanser kan dræne kroppen for magnesium.
  3. I kombination med stress, mangel på søvn og motion kan disse faktorer tilsammen dræne kroppen for det livsvigtige mineral.

Vælg også magnesiumrige fødevarer, når du skal planlægge dagens måltider. Der er magnesium i en masse fødevarer, men vil du have flest mulige næringsstoffer ud af maden, så skal du købe økologiske råvarer. Økologiske afgrøder har et højere indhold af mineraler end konventionelle og indeholder ingen uønsket kemi.

Mangel på magnesium kan medføre følgende symptomer

  • Søvnløshed, dårlig nattesøvn og problemer med at falde i søvn
  • Diffushed og  dårlig hukommelse
  • Muskelspændinger, kramper og uro i ben og muskler
  • Træthed, udmattelse og manglende energi
  • Hovedpine og migræne
  • Hjerte-kar sygdomme som åreforkalkning og hjerte arytmi
  • For højt blodtryk
  • PMS – premenstruelle smerter
  • Forstoppelse
  • Nyresten
  • Osteoporose – knogleskørhed
  • Tidlig ældning
  • Depression
  • Angst
  • Irritabilitet og humørsvingninger

Du kan læse mere på www.madforlivet.com

Next article