Når et menneske rammes af demens, er det afgørende at holde fast i kontakten til andre mennesker for at undgå ensomhed og isolation. Det kan være lettere sagt end gjort.
Vi vil alle gerne kunne leve livet – hele livet. Desværre brister den drøm for en stor gruppe mennesker, fordi de får konstateret demens.
I dag skønnes over 87.000 danskere at have demens, og det antal vil kun vokse, fordi vi bliver ældre og ældre, og risikoen for demens stiger med alderen.
Rundt om de mennesker står op mod 400.000 pårørende, der sammen med den demensramte får brug for hjælp. De får brug for hjælp til at komme godt videre med livet, som det nu ser ud.
For det er ofte forbundet med tabu og stigma at leve med demens i familien. For mange er det svært at tale om demens – både at forstå og forklare, hvad demens handler om, og hvad demens kræver og skaber af nye behov.
Et andet liv
At få en demenssygdom fører derfor ofte til, at man bliver hjemme, og senere også får vanskeligt ved selv at færdes uden for hjemmet. Mange mennesker med demens oplever over tid tab af deres omgangskreds og tidligere sociale liv. Det bliver svært at opretholde et aktivt liv som f.eks. at spise middag med venner, at blive ved med at komme i sportsklubben, at handle ind, tage bussen eller gå i svømmehallen.
Som konsekvens er både mennesker med demens og deres pårørende i risiko for social isolation og ensomhed.
Bryd tabuet
I Ældre Sagen ved vi, at det kan være svært at bryde tabuer og undgå ensomhed alene. Det skal nemlig ske i kontakten med andre mennesker. Derfor er vi også glade og stolte af vores flere tusinde frivillige, der gør en forskel for mennesker med demens og deres familier.
Vi har netop gennemført en undersøgelse, der viste, at det giver mere end bare gode stunder og en skulder at støtte sig til, når mennesker med demens og pårørende deltager i aktiviteter med frivillige.
Frivillige giver et afgørende bidrag til, at mennesker med demens og deres pårørende vedligeholder social kontakt til andre, kommer uden for hjemmet og derved forebygger social isolation og ensomhed.
Tal om det
Alle kan gøre en indsats. Du kan selvfølgelig selv blive frivillig, men mindre kan også gøre det. Ifølge de frivillige i vores undersøgelse, kommer de typisk først i kontakt med mennesker med demens på et sent tidspunkt i sygdomsforløbet. Det er vores erfaring, at det kan skyldes, at det er svært for demensramte eller pårørende at erkende behovet for hjælp f.eks. i form af relationer til frivillige.
Der er brug for at give håndsrækningen tidligere og at gøre familier med demens inde på livet opmærksomme på, at mulighederne er der. Tal om demens derude.
Mennesker med demens skal kunne leve et så godt og værdigt liv som muligt – trods demens. Der kommer ikke en pille i morgen, der kan kurere demens, og selvom støtte til forskning og ny behandling er afgørende, er det mindst lige så vigtigt at gøre en indsats for de familier, der allerede er ramt af demens eller vil blive det.