Ann Woodall har levet det meste af sit voksne liv med svært nedsat hørelse. Hun beretter her om de udfordringer hun og andre hørehæmmede møder socialt, i erhvervslivet og i det offentlige rum.
Af Maria Sterndorff
Ann Woodall fik konstateret høretab som 19-årig. Hun fik høreapparat på det ene øre og et par år efter på det andet. Gennem årene forringedes hørelsen yderligere, og Ann er i dag teknisk døv uden sine høreapparater. Hun er cochlear-implanteret på begge ører, og det betyder, at hun kan høre radio og TV ved hjælp af en såkaldt streamer. Uden processorerne er hun totalt døv. Ann er på efterløn, men har været erhvervsaktiv i 40 år.
Det anslås, at omtrent 800.000 danskere lever med høretab, og på trods af den relativt store andel, oplever mange hørehæmmede store udfordringer i sociale sammenhæng, i erhvervslivet og i det offentlige rum på trods af de eksisterende teknologiske hjælpemidler.
Høretab er socialt begrænsende
”Jeg er mest bevidst om mit høretab, når andre griner af en historie eller vittighed, jeg ikke har hørt. Eller hvis jeg sidder i toget, og alle ser forvirrede ud, mens jeg ikke fatter en brik af, hvad der blev sagt i højtaleren. Det kan også være, hvis jeg er sammen med små børn og ikke forstår, hvad de siger, eller når folk, som kender mit høretab ikke tager hensyn til det,” siger Ann og fortsætter. Det er guld værd at være sammen med ligesindede og opdage, at man ikke er alene med sine høreproblemer.
De fleste kommuner har også et kommunikationscenter, hvor man kan få hjælp ”På grund af høretabet tager jeg visse forbehold i forbindelse med sociale aktiviteter og selskaber. Jeg vælger det helt fra eller går tidligt. Samtidig sørger jeg for at placere mig godt med hensyn til lys, støj og de mennesker, som sidder i nærheden. Nogle mennesker, som jeg ellers synes godt om, må jeg vælge fra, fordi deres stemmeleje simpelthen ligger uden for min bølgelængde.”
Arbejdspladsen skal møde hørehæmmede med tålmodighed
I sin erhvervsaktive periode oplevede Ann besvær med at følge med i samtalen og vidste ikke, hvad kollegaerne grinede af. ”Mange faglige og sociale informationer gik tabt. Jeg håndterede det ved at bede om at få noget gentaget, når jeg synes, der var plads til det og ellers smile med eller gemme mig bag en avis. Jeg har også haft både forstærker-mikrofon og tolke med. Forstærker-mikrofonen tager AL lyd med, også klirren med porcelæn, skramlen med stole, host og latter, så man bliver hurtigt dødtræt.” Det er svært at sætte en finger på, hvad virksomhederne kan gøre for at imødekomme behov fra hørehæmmede, fordi kravene er så høje på arbejdsmarkedet i dag, og der er ikke tid til at tage hensyn.
Tolke på arbejdspladsen
Brugen af tolke var en kæmpe hjælp for Ann. De er gratis for arbejdspladsen og har tavshedspligt. Kollegaerne accepterede dem fuldstændig, men chefen havde meget svært ved det. ”Det er svært at sætte en finger på, hvad virksomhederne kan gøre for at imødekomme behov fra hørehæmmede, fordi kravene er så høje på arbejdsmarkedet i dag, og der er ikke tid til at tage hensyn. Det kan være en hjælp, hvis man mødes med tålmodighed, og at nærmeste chef indhenter oplysninger om høretab, hvad det gør ved folk, og hvilke muligheder der er for at afhjælpe forhindringer.”
Vær åben og synlig omkring høretabet
Høretab er et skjult handicap, og der er for mange hørehæmmede et stort tabu forbundet med nedsat hørelse. ”Det er ikke smart at gå med høreapparat på samme måde som briller, og hvis folk ikke ved, at jeg hører dårligt, så tror de, jeg er uintelligent eller småskør, hvis jeg svarer i øst, når de spørger i vest. Det er som om tunghør er lig med tungnem.
Vi med nedsat hørelse har behov for, at folk gentager med andre ord, hvis de ikke bliver forstået. De skal ikke sige, “det er lige meget”, når man for 5. gang beder om at få noget gentaget,” siger Ann. Hørehæmmede har fra omgivelserne brug for tålmodighed, omsorg og rolige omgivelser. Ann opfordrer hørehæmmede til at være mere åbne omkring deres handicap. Da hun skal give tre gode råd til hørehæmmede i forbindelse med ageren i det offentlige rum, nævner hun prompte synlighed, synlighed og atter synlighed.
Sådan synliggør du dit handicap
”Høretab er et skjult handicap, og der reklameres desværre heftigt for ’små, usynlige’ høreapparater. Ud med dem og ind med smarte designs og farver! Selv er jeg kortklippet og har røde cochlear implant processorer. Da jeg brugte høreapparat, valgte jeg også altid kulørte. Butiksekspedienter er slemme til at vende ryggen til og snakke videre, når de vil vise en en vare på hylden bagved. Man må selvfølgelig også være åben omkring sit høretab og gøre opmærksom på, at man hører dårligt og f.eks. bede om at få en højtalerbesked gentaget af en medpassager.
Forhåbentlig kan man så høre, hvad vedkommende siger,” smiler Ann og fortsætter. ”Butiksekspedienter er slemme til at vende ryggen til og snakke videre, når de vil vise en en vare på hylden bagved. Så må man pænt gøre dem opmærksom på, at man hører dårligt og har brug for at mundaflæse. Men mange af disse ’bortforklaringer’ kan undgås, hvis høretabet er synligt! Blinde har et badge med en stok. Noget tilsvarende kan man benytte til hørehæmmede med et alment kendt symbol.
Støtte til hørehæmmede i det offentlige rum
I det offentlige rum og i medierne har hørehæmmede også brug for mere støtte og forståelse for de begrænsninger, høretabet medfører. ”Der skal tages mere højde for folk med nedsat hørelse. Der lægges jo også blindespor ud på gaderne. I øvrigt er det nu lovpligtigt at installere teleslynge i alle nye, offentlige bygninger. I DSB’s Intercity-tog er der i forvejen et display over dørene mellem kupéerne, hvor man kunne skrive meddelelser.
Hvis man sidder fast i en elevator (jeg har prøvet det), er der kun kontaktmulighed via telefon/højtaler.” I kontakten med det offentlige er der også plads til forbedringer. ”Hos min læge kan jeg bestille tid på nettet, men afbestilling SKAL ske telefonisk. Der er mange grundlæggende ting, som kommunerne burde implementere for at skabe bedre forhold for hørehæmmede. F.eks. sørge for mail- og SMS-adgang til sagsbehandlere. De skal være MEGET skarpere i deres indsats for at få hørehæmmede i arbejde og undervise plejepersonale i brug og vedligeholdelse af høreapparater.”
Tekstning af TV og biograf kan forbedres
I dag er DR og TV2 forpligtet til forud at tekste en vis procentdel af deres udsendelser, mens de øvrige danske kanaler ikke er det, fordi de er baseret uden for Danmark. TV2 News er dog ikke tekstet, så ved breaking news må man nøjes med det gule rullebånd nederst i billedet. TV3 er helt no go for hørehæmmede, som er afhængige af tekster, mener Ann. ”På DR og TV2 findes såkaldt live tekstning, som foregår via talegenkendelse. En speaker gentager det sagte til en computer, som så skriver teksten på TV skærmen (Tekst TV side 398 på DR1 og 399 på TV2).
Desværre er dette system meget mangelfuldt og skriver ofte noget totalt volapyk, som man så skal sidde og gætte på. Desuden er live teksten forsinket ca. 5 sekunder, så tekst og billede ikke passer sammen. TV kanalerne vil ikke forsinke billedet i de 5 sekunder, så tekst og billede kan følges ad, fordi det så ikke er direkte TV. Jeg bliver så træt af at sidde og gætte, hvad der bliver sagt, at jeg ofte slår live teksten fra. På Facebooksiden ’Tekstning på TV’ kan du se eksempler på manglende/forkerte tekster.” ”I biografen sker det kun sjældent, at danske film tekstes, og når det sker, er det særforestillinger på ’pensionisttidspunkter’, f.eks. kl. 10 om formiddagen, flere uger efter premieren.”
Få støtte hvis du har nedsat hørelse
Har du høretab eller mistanke om, at din hørelse er nedsat kan du søge støtte i Høreforeningen. ”Det er guld værd at være sammen med ligesindede og opdage, at man ikke er alene med sine høreproblemer. De fleste kommuner har også et kommunikationscenter, hvor man kan få hjælp,” slutter Ann.