
Anne Mette Kristensen
Konsulent i Høreforeningen
Glem alt om klodsede høreapparater, der skriger til alle, at du er blevet ældre. Moderne apparater er næsten usynlige og fås til stort set alle behov.
Du skruer lidt ekstra op for tv’et. Du synes, alle er begyndt at mumle, og måske tager du til færre sociale begivenheder, fordi du ikke rigtig kan følge med i samtalerne.
Der er en lang række tegn på, at hørelsen er begyndt at svigte. Men der er hjælp at hente, og et høreapparat kan bidrage til et bedre liv med høretab, siger Anne Mette Kristensen, der er konsulent i Høreforeningen.
“Der er så mange muligheder for at få hjælp, at langt de fleste kan få forbedret hørelsen og få livsglæden tilbage igen,” siger hun.
Stadig stigma omkring høretab
Hun understreger, at høreapparater i dag ikke har noget at gøre med de store klodser, ældre gik med i gamle dage.
“Vi oplever i Høreforeningen fortsat, at der for nogle er et stigma omkring det at få høreapparat,” siger hun og påpeger, at op mod to ud af tre over 65 år har nedsat hørelse.
Tilskud og hjælp fra region og kommunen
Det kræver ingen henvisning fra egen læge at komme til ørelæge og få tjekket sin hørelse, så det er bare at ringe til den nærmeste ørelæge og få en tid til en høretest, siger Anne Mette Kristensen.
”Hvis hørenedsættelsen er så stor, at du skal have høreapparatbehandling, så kan du få et tilskud fra regionen til at købe høreapparaterne privat. Ellers kan du blive skrevet på venteliste på en audiologisk sygehusafdeling og få apparaterne gratis,” fortæller hun.
Derudover nævner hun, at hvis du har brug for andre høretekniske hjælpemidler, så sidder der dygtige folk i kommunikationscentrene til netop at hjælpe med at ansøge om høretekniske hjælpemidler via kommunen.
Høretab stresser hjernen
Det er meget krævende at klare sig igennem hverdagen med dårlig hørelse, fortæller Anne Mette Kristensen.
“Mange udvikler bevidste eller ubevidste strategier for at kompensere. De begynder at mundaflæse mere, læse ansigtsmimik eller bede om at få det sagte gentaget. Nogle vælger at trække sig fra sociale sammenkomster, fordi det bliver for svært at skelne stemmerne fra hinanden, mens andre sætter sig på dagsordenen og styrer samtalen for at genvinde kontrollen,” siger hun.
Uanset hvilken strategi, oplever mange, at de bliver hurtigere trætte. Nogle får endda et højere blodtryk, fordi høretabet stresser kroppen og hjernen. Det kan ligefrem påvirke hukommelse, sprog, planlægnings- og koncentrationsevnen.
Et væld af muligheder
Den teknologiske udvikling betyder, at der findes løsninger på næsten alle typer og grader af hørenedsættelse.
“Der findes høreapparater, der kan kobles op via Bluetooth med din smartphone. På den måde kan du få lyden fra telefonen direkte ind i høreapparatet,” fortæller Anne Mette Kristensen.
Hvis man er fortrolig med sin smartphone, er der mange muligheder for at kontrollere høreapparatet, modtage beskeder eller vibrationer fra dørklokken, telefonen og brandalarmen, og meget andet.
Og hvis man ikke er til smartphones, findes der hjælpemidler som f.eks. teleslyngeanlæg, der kan forstærke lydene, også fra talere til foredrag, i kirken, på fjernsynet og mange andre steder.
“Jeg kan kun opfordre til, at man får testet sin hørelse, hvis man har mistanke om hørenedsættelse. Og at man, hvis et høreapparat ikke er nok, tager kontakt til kommunikationscentret i kommunen. De kan hjælpe med at ansøge om den høreteknik, der er mest optimal for den enkelte,” afslutter Anne Mette Kristensen.
Hver 6. dansker hører dårligt
– Mindst 800.000 danskere har problemer med hørelsen.
Hørelses forværres med alderen:
– Hver 12. 30-årige har nedsat hørelse
– Hver 8. 50-årige lider af nedsat hørelse.
– Halvdelen af alle danskere over 75 år har nedsat hørelse.
– Ca. 300.000 danskere bruger høreapparat og har brug for teleslynger og andre hjælpemidler.
– Ca. 50.000 har svært høretab.
– Mere end en tredjedel af alle høretab kan sammenkædes med støj: høj musik, larm på arbejdspladsen og et generelt stigende støjbillede.
Kilde: Høreforeningen